Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Nørre Vosborg Herregård

Nørre Vosborg Herregård

Vembvej 35
7570 Vemb
Tlf: 9748 4897 Fax: 9748 4896
Hjemmeside
Entré: o.18 år: 75 kr

Nørre Vosborg ligger i Vestjylland - 20 km vest for Holstebro. Herregården er en levende og dynamisk kulturcenter af internationalt tilsnit, der fremviser den ypperste kultur og kunst og placerer dette i en helhed med den omgivende natur og landskab.
Nørre Vosborg er også et samlingssted med hotel, restaurant og kursusfaciliteter, der drives af Familien Bühlmann.
Oplev, spis og sov her - alt i èn pakke med respekt for tiden, der svandt.

Nørre Vosborg er en unik herregård med 700 års historie bag sig. Hans Edward Nørregaard-Nielsen har med følgende citat ramt den særegne stemning Nørre Vosborg emmer af: "Nørre Vosborg er stedet hvor man kan strække sit indre menneske ud i fuld størrelse".
I 2004 gik man i gang med en omfattende restaurering og ombygning af herregården. I april 2008 åbnedes dørene så til den flotte nyrenoverede herregård.
Den unikke herregård Nørre Vosborg består af et firlænget borganlæg med bygninger fra fire forskellige århundreder, som rummer en række herregårdsstuer, riddersal, konferencelokaler og restaurant, samt ladegårdsanlægget med café, multisal med plads til 400 siddende gæster, store udstillingslokaler og 56 hotelværelser. Ved restaureringen er der blevet lagt stor vægt på at bevare det ydre udtryk, og alt er blevet gået til med nænsom hånd. Målet har været at gøre Nørre Vosborg til et kulturelt kraftcenter med eget hotel og restaurant. Et mødested hvor kulturlivet og erhvervslivet kan få gensidig inspiration.

Området omkring herregården Nørre Vosborg byder på aktiviteter som vandreture, fiskeri og golf. Den nærliggende Nissum Fjord og nogle af de omkringliggende områder er et beskyttet vildtreservat med mange unikke planter og dyr. Vemb Station er kun 2 km væk. Se www.nrvosborg.dk for åbningstid, da disse varierer efter sæson. Der kan aftales særskilt rundvisning på andre dage end de annoncerede. Ring og hør nærmere på 97 48 48 97



Viser 42 events fra/efter 3. maj 2024

4 Okt Gastronomi

Bøf & Brøl

Fredag den 4. oktober 2024, 17:15-23:30.
Pris: Entré: 1495 kr + gebyr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Vildmarksluksus i vestjyske omgivelser. Traditionen tro byder vi indenfor til Bøf & Brøl - vores årlige natur- og gastronomioplevelse i særklasse. Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Hedevang Outdoor, som siden 2015 har taget danskere og turister med ud i den vestjyske natur.

Aftenen begynder med velkomst om det varme bål, inden alle deltagerne finder plads i det hyggelige telt, der er pyntet med levende lys, hvide duge, kronhjorteskind og højstilkede glas.
Herefter venter den gastronomiske oplevelse. På denne aften er vores dygtige kokke og tjenere flyttet midlertidigt ud i naturen, så de kan servere udsøgt gourmet og vin for jer. Når mørket har lagt sig på, er det tid til at tage på vandretur med petroleumslygter. Her kommer I forhåbentligt til at opleve de smukke kronhjorte på nært hold.

Herefter er der mulighed for at slutte aftenen af med en overnatning på vores charmerende herregård inkl. en lækker morgenbrunch med hjemmelavede og lokale specialiteter.

AFTENENS PROGRAM
17.15
Busafgang fra Nørre Vosborg (hvis man sover på herregården)
18.00
Lun velkomstdrink fra bålet
18.30
4-retters menu inkl. vine.
Menuen er lavet af råvarer fra det Vestjyske forrådskammer - primært fra Klosterheden
21.00
Gåtur i plantagen med guide, hvor vi skal lytte til Skovens Konge
22.30
Aftenkaffe med fyldt chokolade
23.00
Aftenen slutter

ANKOMST & PRISER

Pris for deltagelse i Bøf & Brøl: 1.495,- pr. person

Hvis du ønsker at tilkøbe en overnatning efter arrangementet, inkluderes der fri transport til og fra Klosterheden i bus fra Nørre Vosborg. Ved booking er det vigtigt, at du noterer i kommentarfeltet, at overnatningen er i forbindelse med Bøf & Brøl
Vis kort
5 Okt Rock/Pop

Thomas Holm

Lørdag den 5. oktober 2024, 20:00-22:00.
Pris: Entré: 195 kr+ gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Kender du "Nitten"? Så kender du også Thomas Holm. Den midtjyske popsanger brød for alvor igennem lydmuren med sangen for lidt over 10 år siden. Siden har han fulgt op med flere humoristiske popsange som "Selvmord på dansegulvet", "IKEA" og "Knep Smerten Væk".

Selvmord i X Factor får Thomas Holm til at genopstå med ny single
En fredag aften for et års tid siden sad Thomas Holm og slappede af i sofaen sammen med familien. Pludselig begyndte det at vælte ind med sms'er.
"Det viser sig, at én af finalisterne i X Factor optræder med én af mine sange. Jeg anede ingenting om det, men det var kæmpe en optur at se "Selvmord på dansegulvet" blive fremført i den bedste sendetid", fortæller Thomas Holm.

Oplevelsen motiverede ham til at gå i gang med at skrive og indspille nyt materiale efter en udgivelsespause på næsten 7 år, og nu er Nitten-sangeren klar med comeback-singlen "Sovs og Kartofler". En klassisk Thomas Holm sang med et finurligt tekstunivers og en catchy melodi, der sætter sig fast efter første gennemlytning og aktiverer smilebåndet. Om singlen siger Thomas Holm: "Det er 100 procent en feel-good sang, for vi har brug for noget opløftende, humoristisk og uforpligtende popmusik ovenpå en alt for lang periode med Corona og nedlukning af samfundet. Sovs og kartofler repræsenterer på en eller anden måde noget trygt og meget dansk, og når hele verden pludselig forandres fuldstændig fra den ene dag til den anden, har man brug for at finde trøst i noget velkendt og uforanderligt. Og Mark Knopfler".

"Sovs og Kartofler" trækker på en lang tradition for dansksproget popmusik med glimt i øjet og humoren i højsædet, som vi fx kender det fra Shu-bi-dua og TV2. Og noget tyder på, at danskerne har savnet Thomas Holm. Den akustiske version af sangen - som er blevet udgivet som video forud for singleudgivelsen - er blevet delt flittigt på Facebook og er på bare to uger blevet set over 66.000 gange.
"Sovs og kartofler" udgives den 28. maj på Thomas Holms eget label, Holm Boligudstyr.

Koncerten er med u-nummererede pladser.

Varighed 2 x 40 min.

KONCERTBILLET MED MAD

Middag fra Classique
En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt samt ost og dessert.

Koncertmiddagen starter kl.17.30

KONCERTBILLET MED OVERNATNING & MAD FOR 2 PERSONER

Du kan også vælge den "fulde pakke" og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer:

Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå
Vis kort

Fætters

Torsdag den 24. oktober 2024, 20:00-22:00.
Pris: Entré: 195 kr + gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Vær med når Fætters er på scenen til en skøn aften med historier og anekdoter fra og om livet i Vestjylland, rammes ind af "pop-folkede" sange fra drengenes bagkatalog. Gaffa skrev om bandets seneste udgivelse: "Albumåbner "Bobby", om spille- og levemanden af samme navn, er et godt blended mix mellem Johnny Madsens excentricitet, Allan Olsens hjemstavnsfortællinger og Coldplays arenatricks. Ikke ulig det musikalske udtryk, Mumford & Sons har skabt sig en stor karriere på".

De vestjyske rødder fornægter sig ikke - og de fem unge spillemænd lægger da heller ikke skjul på deres ophav."Vi er født i Thyborøn, det vil vi gerne stå ved. Dér, hvor du bliver kaldt fiskersøn, selvom din far er smed," som det lyder i storhittet 'Opsangen'.

Det forblæste fiskerleje har formet bandet med de sammenknudrede familiebånd. Fire af fem bandmedlemmer har samme oldeforældre, og de er alle vokset op i en familie af folkemusikere med rødder til det populære band Tørfisk. Blandt andet er Fætters-forsanger Anders Toft Bro søn af Tørfisk-forsanger Bent Bro, men sønnike har sammen med barndomskammeraterne fundet sin egen musikalske sejlrute, som tog sin begyndelse i musiklokalet på den lokale folkeskole i Thyborøn.

Samtlige sange er selvskrevne - og velskrevne (siger deres mødre) - og selvom de relaterer sig til hjemstavnen med tekster om og fra livet i Vestjylland, handler de om emner, der vedrører de fleste. Du er måske stødt på singlen 'Gutterne på Kutterne', der rundede over en million visninger på Facebook. Du kan også have hørt dem på Skagen Festival, Skive Festival, Haze over Haarum eller Morsø Festival - bare for at nævne nogle få. Forsangeren Anders Toft Bro har du muligvis set i TV udsendelsen "Fotovognen" eller "Natholdet".

Bandet Fætters består af:

Anders Toft Bro

Allan Toft Josephsen

Christian Stausholm Holm

Christian Toft Bro

Morten Maltesen
Vis kort

Tørfisk

Fredag den 8. november 2024, 20:00-22:00.
Pris: Entré: 295 kr + gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen - men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.

TØRFISK's koncerter bærer præg af en blanding af både det nye og det velkendte. For når man har et helt "Vesterhaw" af numre i bagkataloget, er det svært at sige farvel til de (gode) gamle sange. Og så er der den simple grund, som de selv siger: "at de ikke mønstrer mere end tre-fire akkorder på strengeinstrumenterne", som netop de gamle numre er bygget op over.

Med masser af erfaring fra den danske musikscene og med 20 CD'er, 2 DVD-udgivelser, en del kassettebånd og LP'er, og senest en sang og historiebog "En Stime af Sange" i "nettet" har TØRFISK stadig stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet.

Besætningen er:

Egon Kirk (1962): Banjo, mandolin, sang

Anker Hviid (1961): Guitar, sang

Tommy Thiel Rasmussen (1964): Harmonika, fløjte, sang

Bent Kirk (1958): Bas, sang

Fakta om tørfisk:

Tørfisk er usaltet fisk, som er naturligt tørret af sol og vind på et stativ eller (sjældnere) tørret i egentlige tørrerier. I den store verden er det for det meste torsk, som bruges til tørfisk. Det bruges også i Thyborøn, men den fisk som orkestret TØRFISK er opkaldt efter er en ising, som er den mest almindelige form for tørfisk på den jyske vestkyst. I daglig tale kaldet for en "dabs" som er det engelske ord for ising.

Varighed: 2 x 45 min.

KONCERTBILLET MED MAD

Middag fra Classique
En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt samt ost og dessert.

Koncertmiddagen starter kl.17.30

KONCERTBILLET MED OVERNATNING & MAD FOR 2 PERSONER

Du kan også vælge den "fulde pakke" og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer:

Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå
Vis kort

Ester Brohus og Knud Møller

Torsdag den 21. november 2024, 20:00-22:00.
Pris: Entré: 300 kr + gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Den 21. november 2024 kan du glæde dig til at opleve Ester Brohus og Knud Møller gentage succesen på scenen på Herregården Nørre Vosborg. De to venner gentager succesen fra 2020. Efter mange år som gode venner, naboer og musikalske fortrolige, tager Ester Brohus og Knud Møller i efteråret 2024 på ny på duo tour landet over.

Første tour med de to venner var fantastisk, og det lå ligesom i kortene at denne konstellation godt kunne gå hen at blive en tradition. Stemningen på scenen og bag kulisserne var fantastisk, og det gav de to garvede musikere blod på tanden. Ester Brohus, som har boet i Hedensted i over 40 år, fik for 20 år siden nys om, at guitarist Knud Møller flyttede til byen. Hun kørte over til Knud med en flaske vin og sagde "Hej Jeg hedder Ester". Siden har de været hinandens gode venner. Kort efter det første møde blev albummet "Poor Pretty Little Me", med Knud Møller som producer, til. Pladen høstede hele tre Grammys. Knud og Ester har haft et utal af projekter, rejser og musikalske arrangementer igennem tiden. De har sågar været med til at stifte en musik forening i Hedensted. Repertoiret denne aften bliver nogle af Esters nye sange, ældre hits, favoritterne og numrene med den gode historie. Alt sammen akkompagneret med Knud Møllers fantastiske guitarspil og lune humør.

Koncerten konster 295 kr. + gebyr. Du kan starte koncerten med en lækker koncertmenu vælg mellem:

En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en buffet på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt samt ost og dessert. 725 - inkl. billet til koncerten
Middag i N.V. Tasting
6 gastronomiske serveringer i vores gourmetrestaurant N.V. Tasting inden koncerten. Dkk 925 ,- inkl. billet til koncerten
Vælg den store pakke med koncert, menu, overnatning i dobbeltværelse og den lækreste morgenbrunch for 2990,- kr.
Du vælger billettype efter du har valgt: "køb billet"
Vis kort

Vi synger julen ind med Gospel D'Light

Onsdag den 27. november 2024, 20:00-22:00.
Pris: Entré: 195 kr + gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Julestemning skal synges ind i sjælen. Derfor får vi onsdag den 27. november besøg af Ole Jørgensen og det elskede gospelkor Gospel D'Light. De vil glæde os med kendte og nye toner, samtidig med at vi selv får lov til at rører stemmebåndene i julefællessang.

Det bliver en aften, hvorfra det bliver umuligt at gå hjem uden at være fyldt op af julestemning og godt humør.

Start oplevelsen med en lækker middag.

En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt samt ost og dessert.

Den store oplevelse.

Du kan også vælge den "fulde pakke" og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer: Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå.

Koncertmiddag kl. 17.30 og koncerten starter kl. 20.00

Om Gospel D'Light

Gospel D'Light består af en flok af de bedste gospelsangere i det midt/vestjyske, håndplukket til netop dette kor, som blev oprettet i 2006.
Der var store ambitioner da koret startede, og det må siges det er lykkedes at skabe et koncertkor - i professionel klasse.
Koret arbejder konstant med at dygtiggøre sig, såvel musikalsk, samt med det at nå "ud over scenekanten" (har arbejdet med Bente Zaber, sangcoach, Dorthe Bebe, dramaturg, mfl.)
Der arbejdes meget med trivsel i koret, for kun der, opnås det bedste resultat.
Gospel D'Light giver adskillige koncerter landet over. Det er også blevet til samarbejde med kendte navne, som Lene Siel, Jesper Lundgaard, Trine Jepsen, Mette Jacobsen og ikke mindst Etta Cameron og flere koncerter med Die Herren
Koret blev også udvalgt til at være med i en opsætning af Les Miserables.
Alle steder samler det fulde huse og der er god respons, hvor koret kommer frem.
Koret modtager ofte ros for dets engagement, energi og tilstedeværelse.
Koret har lagt vægt på både at kunne levere en stor pompøs - nærmest symfonisk lyd, og det at dyrke det stille, delikate og forfinede, når den enkle ballade skal gå lige i hjertet
Koret ledes af den prisbelønnede sanger og dirigent Ole Jørgensen. Med sin entusiasme og indlevelse spreder han, sammen med koret, en glæde og varme, man kan leve længe på.
Repertoiret spænder fra klassiske smukke salmer, til nye sange i spændende arrangementer mange skrevet specielt til Gospel D'Light. Musikken bevæger sig også ind i stilarter som musical og det mere "funky", alt sammen naturligvis med gospelmusikkens glæde og energi.
Sange som The Blood, Happy Day, Oh when the Saints, You Raise Me Up, If I can drea, Swing Low, Operator m.fl. er på korets repertoire
Vis kort

Carsten Knudsen Juleshow

Søndag den 1. december 2024, 15:00-17:00.
Pris: Entré: 225 kr+gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Hvor er vi nu henne? Carsten har rynker i panden, det er fordi hans hjerne er krøllet.

Tag med Carsten på en musikalsk rejse,

og på en rejse i Knudsens indre univers.

Knudsen har skabt sin stil ud fra erfaringer fra comedy og cabaretter.

Mange vil genkende ham fra De Nattergale og The Julekalender,

Når Carsten går på scenen, så er det mere end underholdning,

det er også underfundigt og rørende musikalsk.

Det er ikke bare latterorganerne, der bliver sat i bevægelse.

Han kan være grovkornet og et kort øjeblik derefter skabe smukke

og poetiske billeder.

Han er bevæbnet med guitarer, en ukulele fra Hawaii, sin mors gamle harmonium (salmecykel), wavinrør, mundharpe m.m.

Og selvfølgelig er der nye fortællinger om onkel Erling og hans kone Carlas uoverskuelige problemer med lædersofaens hudsygdomme.

En af Carstens seneste udgivelser er sangen med videoen

"Vi Bader Nøgen". Se den på YouTube.

Varighed: 2 x 45 min.

Inden Carsten underholder kan du med dine kære nyde Restaurant Classiques berømte søndagsfrokost.

Søndagsfrokost med vestjyske specialiteter
EN PERFEKT MÅDE AT NYDE SØNDAGEN PÅ
Hvorfor ikke tilbringe ugens sidste dag sammen med to af de bedste ting, der findes her i verden? Godt selskab og rigtig god mad. Dét er tanken bag vores søndagsfrokost på Nørre Vosborg.

Måltidet har fået hovedrollen og danner på den måde rammen omkring det sociale samvær og er med til at skabe den gode og hyggelige søndagsstemning. Sæt jer til rette og nyd de mange indtryk i form af god stemning, summende stemmer, herlige dufte og smukke anretninger, som i en lind strøm kommer frem til bordet, I sidder ved.

Konceptet hedder sharefood, så alle omkring bordet spiser det samme og kan lade fadene passere rundt, så alle får smagt lidt af det hele. På den måde kommer I hinanden ved når I skal række fadene rundt eller vende sig til sidemanden for at hjælpe med at servere.

Pris pr. pers 399,- kr.

Prisen er inkl. drikkevarer ad libitum (øl, vand, vine, kaffe/te, cognac og likør)

01/12/2024 15:00
Pris: 225 DKK + gebyr
Varighed: 90 minutter
KØB BILLET
BESTIL OVERNATNING
Vis kort

Poul Halberg Powertrio

Lørdag den 25. januar 2025, kl. 20.
Pris: Entré: 295-1270 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Poul Halberg (guitar & vokal). Jette Schandorf (bas) &. Jesper Thomsen (trommer).er navne vi sædvanligvis forbinder med danske popsucceser som Halberg Larsen, News, RayDee-Ohh, Lis Sørensen, Rasmus Seebach, X-Factor bandet. Imidlertid har de tre erfarne og kreative musikere en trio, hvor de hylder nogle af deres egne inspirationskilder fra en af rockens allermest kreative og turbulente perioder - slutningen af 60'erne... I de år blev inspirationen og grobunden skabt til meget af den rock og pop, vi lytter til i dag. Med navne som Jimi Hendrix, Cream, The Doors, The Beatles, Blind Faith osv., står mange af de bedste sange fra den periode, som milepæle i rockhistorien den dag i dag. Tænk bare på numre som "Voodoo Child", "Sunshine of You Love", "Crossroads" og "Little Wing". Gennem de sidste 20 år har Powertrioen udforsket dette repertoire på kryds og tværs på de danske scener. Det er også blevet til to albums: "Strange Brew" og "PsychElectric Journey". Her giver Powertrioen deres eget bud på nogle af deres helt personlige favoritter fra perioden - uden et sekund at dynge musikkens tidløshed til med nostalgi! Det engelske udtryk for at spille musik er "to play", som jo også betyder "at lege". Og det er lige præcis det, de tre musikere gør med et på alle måder helt unikt sammenspil opbygget gennem 40 års erfaring på de danske scener. Er man til skarpskårne rock riffs, indfølt blues guitar og et repertoire der både udfordrer og vækker minder, bør man opleve denne trio. Og husk luftguitaren
Vis kort
14 Feb Andet/Ukendt

Kaya Brüel

Fredag den 14. februar 2025, kl. 20.
Pris: Entré: 295-1270 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
I Hjertevarm Fortolkning. I en følelsesmættet og personlig oplevelse fører Kaya Brüel publikum tilbage til. rødderne af Jomfru Ane Band's musikalske arv. Kaya synger med en dyb forståelse. Og kærlighed for sin mor, Sanne Brüel, og Sanne's tvilling, Rebecca Brüels, ikoniske
sange

I hendes akustiske fortolkninger bliver publikum inviteret ind i erindringer fra barndommens dage, hvor tonerne blev skabt ved klaveret i hjemmet. Fra det legendariske Sweet Silence studie til koncerter landet over, genopliver Kaya de uforglemmelige øjeblikke, hvor tvillingerne Brüel, med deres smukke og stærke stemmer, satte tonen som frontfigurer i det samfundskritiske og populære rockband. Hendes nærvær og nære forhold til materialet bringer historierne bag sangene til live, og Kaya deler minder fra tiden, hvor hun lå på en sofa og nynnede med under indspilningerne. Koncerten med Kaya Brüel og hendes nøje udvalgte orkester lover en unik rejse gennem Jomfru Ane Band's musikalske univers. Med Kayas stemme som den nærmeste arvtager og formidler bringes publikum tilbage til en svunden tid, hvor musikken spillede en afgørende rolle i det store verdensbillede. Du vil kunne se frem til en aften med stadig alt for aktuelle sange om krig og kærlighed, præsenteret med Kayas unikke stemme og musikalitet, der skaber en rørende forbindelse mellem fortiden og nutiden
Vis kort
7 Mar Rock/Pop

Anne Dorte Michelsen

Fredag den 7. marts 2025, kl. 20.
Pris: Entré: 295-1270 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Popstjerne, sangskriver, humorist, debattør, Anne Dorte Michelsen har mange ansigter og mange navne, og hun har igennem hele sin omfattende og produktive karriere set både langt ind i sig selv, og vidt ud over verden. Det hele startede med gennembruddet som sanger og sangskriver i popgruppen Tøsedrengene, hvorfra numre som "Bruge og bruges" og "Ud under åben himmel", i selskab med mange andre af gruppens største hits, for længst er blevet folkeeje. Herfra fortsatte Anne Dorte Michelsen med succes som solist, både herhjemme, i Japan, Norge og Sverige, og udgav en række albums, hvor hun rendyrkede en intens, sart og inderlig tone. Sange som "Snebær og kastanjer", "Før eller siden" og "Jeg har lagt mine våben" står i dag som klassikere, og er sammen med flere andre af Michelsens numre, blevet genindspillet af kolleger både ude og hjemme
Vis kort
Download denne liste som pdf