Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Nørre Vosborg Herregård

Nørre Vosborg Herregård

Vembvej 35
7570 Vemb
Tlf: 9748 4897 Fax: 9748 4896
Hjemmeside
Entré: o.18 år: 75 kr

Nørre Vosborg ligger i Vestjylland - 20 km vest for Holstebro. Herregården er en levende og dynamisk kulturcenter af internationalt tilsnit, der fremviser den ypperste kultur og kunst og placerer dette i en helhed med den omgivende natur og landskab.
Nørre Vosborg er også et samlingssted med hotel, restaurant og kursusfaciliteter, der drives af Familien Bühlmann.
Oplev, spis og sov her - alt i èn pakke med respekt for tiden, der svandt.

Nørre Vosborg er en unik herregård med 700 års historie bag sig. Hans Edward Nørregaard-Nielsen har med følgende citat ramt den særegne stemning Nørre Vosborg emmer af: "Nørre Vosborg er stedet hvor man kan strække sit indre menneske ud i fuld størrelse".
I 2004 gik man i gang med en omfattende restaurering og ombygning af herregården. I april 2008 åbnedes dørene så til den flotte nyrenoverede herregård.
Den unikke herregård Nørre Vosborg består af et firlænget borganlæg med bygninger fra fire forskellige århundreder, som rummer en række herregårdsstuer, riddersal, konferencelokaler og restaurant, samt ladegårdsanlægget med café, multisal med plads til 400 siddende gæster, store udstillingslokaler og 56 hotelværelser. Ved restaureringen er der blevet lagt stor vægt på at bevare det ydre udtryk, og alt er blevet gået til med nænsom hånd. Målet har været at gøre Nørre Vosborg til et kulturelt kraftcenter med eget hotel og restaurant. Et mødested hvor kulturlivet og erhvervslivet kan få gensidig inspiration.

Området omkring herregården Nørre Vosborg byder på aktiviteter som vandreture, fiskeri og golf. Den nærliggende Nissum Fjord og nogle af de omkringliggende områder er et beskyttet vildtreservat med mange unikke planter og dyr. Vemb Station er kun 2 km væk. Se www.nrvosborg.dk for åbningstid, da disse varierer efter sæson. Der kan aftales særskilt rundvisning på andre dage end de annoncerede. Ring og hør nærmere på 97 48 48 97



Viser 42 events fra/efter 3. maj 2024

5 Aug Klassisk

Carlo Marchione - Danish Guitar Camp

Mandag den 5. august 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 120-1095 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Solokoncert med den italienske mester-guitarist Carlo Marchione Carlo Marchione, der har vundet syv store priser ved internationale konkurrencer, har været en del af den førende gruppe af klassiske guitarister i de sidste 30 år. Han har optrådt som sologuitarist, med orkestre og kammermusik-ensembler. I dag er han professor og giver jævnligt masterclasses på forskellige europæiske konservatorier, ligesom han er en regelmæssig gæst ved festivaler i hele Europa. For sit enestående bidrag til udviklingen af guitaren blev han i 2017 tildelt The Golden Guitar, en af de mest prestigefyldte internationale priser for didaktik. Han modtog sin første guitarundervisning som 10-årig hos L. Cauzzo og senere hos L. Gallucci. I 1976 kom han ind på det lokale Conservatorio Santa Cecilia i sin fødeby, hvor han bestod optagelsesprøven med en 1. plads ud af 100 ansøgere. I løbet af sin karriere er han blevet tildelt mange toppriser i internationale konkurrencer (Ancona 1979/80, "L. Legnani" Parma 1981, "M. Giuliani" 1982, "Ville de Sablé" 1985, Gargnano 1989, "N. Paganini" 1991, "Città di Latina" 1992). Marchione er en meget anerkendt underviser særligt inden for analyse af guitarmusik, og han underviser i øjeblikket på konservatoriet i Maastricht (Holland), Pôle Supérieur d'enseignements artistiques i Lille (Frankrig), Musikakademiet "Civica Scuola delle Arti" i Rom (Italien), Conservatori Superior de Música de les Illes Balears på Mallorca (Spanien) samt Scuola di Specializzazione post laurea in Beni Musicali i Torino (Italien)
Vis kort
6 Aug Klassisk

Danish Guitar Camp - Dobbeltkoncert Jakob Bangsø & Niklas Johansen

Tirsdag den 6. august 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 120-1095 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Nyd en fantastisk dobbeltkoncert med de to danske guitarister Jakob Bangsø og Niklas Johansen, når de indtager Riddersalen på Nørre Vosborg. Jakob Bangsø (Danmark) Guitaristen Jakob Bangsø (f. 1988) er uddannet fra konservatorierne i Aarhus og Køln, hvor han studerede ved Frederik Munk Larsen og Roberto Aussel. I 2016 aflagde han debutkoncert fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse. Såvel herhjemme som i udlandet har han gjort sig bemærket som prisvinder ved en række internationale konkurrencer i Tyskland, Holland, Spanien og Frankrig (herunder bl.a. 1. Pris ved Berlin International Guitar Competition; 1. Pris og Prix du Public ved Concours International de Guitare "Ville d'Antony"; 2. Pris ved "Sevilla-konkurrencen" for at nævne nogle få). I tillæg har han modtaget en stribe legater og anerkendelser, bl.a. Statens Kunstfonds karrierestipendium 'Den unge elite' 2015-2017, Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling 2018, Rebild Musikpris 2016, Ejnar Hansen Prisen 2013. Han har som solist optrådt med flere danske og udenlandske orkestre såsom Aarhus og Aalborg Symfoniorkestre, Tallinn Kammerorkester, Helsinki Kammerorkester, Pärnu City Orchestra m.fl. Han har udgivet 3 albums, herunder senest som solist med Tallinn Kammerorkester i 3 moderne guitarkoncerter. Efterspurgt også som underviser i ind- og udland har han givet masterclasses i Danmark, Estland, Polen, Canada og USA, ligesom han sammen med Niklas Johansen er kunstnerisk leder af Danish Guitar Camp. www.jakobbangsoe.dk Niklas Johansen (Danmark) Niklas Johansen har som klassisk guitarist skabt international opmærksomhed som vinder af et stort antal internationale konkurrencer i Kina, Grækenland, Bulgarien, Tyskland, Østrig, Polen og Italien. Som 19-årig blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med Jesper Sivebæk og Lars Trier som lærere, i 2013 supplerede han sine studier i Alicante hos bl.a. Manuel Barrueco og David Russell, og i 2014 på Franz Liszt-konservatoriet i Weimar hos Ricardo Gallén. I 2019 spillede han sin debutkoncert på konservatoriet i København, og siden da har han spillet koncerter i bl.a. Rusland, Spanien, Færøerne, Island, Østrig, Tyskland og store dele af Kina. Ved siden af sine konkurrencesejre har han også modtaget national anerkendelse, bl.a. som modtager af P2 Talentprisen 2018, Sonning Talentprisen 2018 og Odd Fellow Logens musikpris 2017. Som solist har han optrådt med adskillige prominente orkestre og kor, heriblandt Danmarks Radios Symfoniorkester, DR Vokalensemblet og ADDA Simfónica Alicante. Derudover har Niklas medvirket i flere album-udgivelser, bl.a. sit debutalbum som siden er blevet hørt af mere end en kvart million lyttere verden over. Ved siden af sin omfattende solistiske karriere underviser Niklas på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt MGK. www.niklasjohansen.dk
Vis kort
7 Aug Klassisk

Danish Guitar Camp - Koncert med Petra Polácková

Onsdag den 7. august 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 120-1095 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Tjekkisk fænomen Petra Polácková har vundet 17 priser ved nationale og internationale guitarkonkurrencer, heraf 10 førstepriser. Hun har optrådt og givet masterclass på adskillige guitarfestivaler i en lang række europæiske lande samt i Israel og USA. I november 2022 tiltrådte hun som adjungeret professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Program annonceres senere.. Koncerten præsenteres af Danish Guitar Camp 2024
Vis kort
18 Aug Ekskursion

Herregårdenes Dag

Søndag den 18. august 2024, kl. 12.
Pris: Entré: 100-399 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Målet med dagen er at styrke kendskabet til landets godt 700 herregårde og skabe en bevidsthed om den vigtige, fælles kulturarv, som de udgør. Herregårdenes Dag har eksisteret siden 2019. Siden da har 72 forskellige slotte/herregårde deltaget.
Vis kort
30 Aug Show/stand up

Thomas Warberg - Du har det ikke fra mig

Fredag den 30. august 2024, 19:00-20:30.
Pris: Entré: 275 kr + gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Hurrrraaa Thomas Warberg forlænger touren og kommer i den forbindelse til Herregården Nørre Vosborg. Vi glæder os til at grine, forarges og fornøjes i selskab med den kendte komiker. Du har det ikke fra mig

Så er det tid til et nyt show!

Der er gået over to år siden sidst, og hold nu fast, der er sket meget!
Pandemien er ovre, Europa er i krig og Thomas har fået konstateret forhøjet kolesteroltal.
Ikke alene dét, men han har gudhjælpemig også ufrivillig vandladning, er begyndt at se reality, har været på Noma, fået nyt badeværelse, og så er han begyndt at tænke på, at han måske er halvvejs i livet, og er alting egentlig blevet som det skulle? Hvad er meningen?! Er han den bedste udgave af sig selv?!? Er samfundet?!?! BURDE DET HELE I VIRKELIGHEDEN VÆRE MEGET BEDRE?!?!?ÅH GUD!!
Vent!

Er det måske ikke bedre, at vi bare mødes og får grinet lidt af det hele?
Og nå ja... Så er han vist også blevet far.

'Du har det ikke fra mig' bliver Warbergs femte onemanshow i rækken, og følger i kølvandet på 'Et storslået menneske', 'Perfektion, overskud, og andre lorteord', 'Comedy Tour 16' og 'Comedy Tour '14', der alle høstede 5- og 6-stjernede anmeldelser. Seneste onemanshow udløste også en velfortjent nominering af Thomas Warberg som Årets Komiker til Zulu Comedy Galla 2022.

Varighed: 80 min uden pause

SHOWBILLET MED MAD

Middag fra Classique
En lækker middag inden showet med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt samt ost og dessert.

Koncertmenu starter 16.30

SHOWWBILLET MED OVERNATNING & MAD FOR 2 PERSONER

Du kan også vælge den "fulde pakke" og gøre show oplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer:

Showbilletter, showmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå
Vis kort
6 Sep Rock/Pop

Thomas Buttenschøn

Fredag den 6. september 2024, 20:00-22:00.
Pris: Entré: 195 kr + gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Der venter publikum en stor musikalsk oplevelse, når Thomas Buttenschøn går
på scenen bevæbnet med sin særlige kombination af populære ørehængere og
nærværende showmanship.
Den populære sanger, musiker og entertainer er blandt andet kendt for at forene
smuk poesi og store følelser med humor, finurligheder og hverdagsfortællinger.
Han har altid noget på hjerte, og han har i den grad ordet i sin magt. Når han
tilmed kombinerer sin fortælleglæde med fantastisk musik, er der garanti for
sange, som bare kalder på at blive lyttet til.

Modig sangskriver
Siden 2006, da Thomas Buttenschøns musikalske rejse for alvor begyndte, har
han haft en stribe store hits, blandt andet "Fantastiske Mandag" "Smukkere end
Smuk" og "Dårlig Sex". Gennem årene har han endvidere udvist en sjælden
evne til at blive ved med at overraske. For eksempel med sin deltagelse i Dansk
Melodi Grand Prix, og da han sammen med Chief 1 udgav sommerhittet "Alt Er
Godt". Den altid produktive sangskriver har desuden vist, at han ikke er bange
for at lukke publikum helt ind i sit inderste. Af samme grund tøvede GAFFA's
anmelder ikke med at udnævne Thomas Buttenschøn til Danmarks modigste
sangskriver i forbindelse med en intimkoncert i februar 2023 - en koncert, som
desuden udløste seks stjerner i musikmagasinet.

Alsidig kunstner
Med andre ord er der tale om en særdeles alsidig kunstner, som altid formår at
række langt ud over scenekanten og ind i hjertet på publikum. Med sin
karakteristiske stemme, sin musikalitet og sit nærvær er Thomas Buttenschøn
altid garant for, at publikum bliver taget med på en stemningsfuld rejse.
To ting er sikkert: Det er altid vedkommende, og det er aldrig kedeligt.

Varighed: 2 x 45 min.

TILKØB - KONCERTBILLET MED MAD

Gør aftenen fuldendt med en koncertmiddag fra vores franske brasserie Classique. Du kan under billettype vælge mellem "kun billetten" eller en billet med lækker "koncertmiddag" med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt samt ost og dessert
Vis kort
13 Sep Gastronomi

Bøf & Brøl

Fredag den 13. september 2024, 17:15-23:30.
Pris: Entré: 1495 kr + gebyr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Vildmarksluksus i vestjyske omgivelser. Traditionen tro byder vi indenfor til Bøf & Brøl - vores årlige natur- og gastronomioplevelse i særklasse. Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Hedevang Outdoor, som siden 2015 har taget danskere og turister med ud i den vestjyske natur.

Aftenen begynder med velkomst om det varme bål, inden alle deltagerne finder plads i det hyggelige telt, der er pyntet med levende lys, hvide duge, kronhjorteskind og højstilkede glas.
Herefter venter den gastronomiske oplevelse. På denne aften er vores dygtige kokke og tjenere flyttet midlertidigt ud i naturen, så de kan servere udsøgt gourmet og vin for jer. Når mørket har lagt sig på, er det tid til at tage på vandretur med petroleumslygter. Her kommer I forhåbentligt til at opleve de smukke kronhjorte på nært hold.

Herefter er der mulighed for at slutte aftenen af med en overnatning på vores charmerende herregård inkl. en lækker morgenbrunch med hjemmelavede og lokale specialiteter.

AFTENENS PROGRAM
17.15
Busafgang fra Nørre Vosborg (hvis man sover på herregården)
18.00
Lun velkomstdrink fra bålet
18.30
4-retters menu inkl. vine.
Menuen er lavet af råvarer fra det Vestjyske forrådskammer - primært fra Klosterheden
21.00
Gåtur i plantagen med guide, hvor vi skal lytte til Skovens Konge
22.30
Aftenkaffe med fyldt chokolade
23.00
Aftenen slutter

ANKOMST & PRISER

Pris for deltagelse i Bøf & Brøl: 1.495,- pr. person

Hvis du ønsker at tilkøbe en overnatning efter arrangementet, inkluderes der fri transport til og fra Klosterheden i bus fra Nørre Vosborg. Ved booking er det vigtigt, at du noterer i kommentarfeltet, at overnatningen er i forbindelse med Bøf & Brøl.

13/09/2024 17:15
Pris: 1495 DKK + gebyr
KØB BILLET
BESTIL OVERNATNING
Vis kort
20 Sep Gastronomi

Bøf & Brøl

Fredag den 20. september 2024, 17:15-23.30.
Pris: Entré: 1495 kr + gebyr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Vildmarksluksus i vestjyske omgivelser. Traditionen tro byder vi indenfor til Bøf & Brøl - vores årlige natur- og gastronomioplevelse i særklasse. Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Hedevang Outdoor, som siden 2015 har taget danskere og turister med ud i den vestjyske natur.

Aftenen begynder med velkomst om det varme bål, inden alle deltagerne finder plads i det hyggelige telt, der er pyntet med levende lys, hvide duge, kronhjorteskind og højstilkede glas.
Herefter venter den gastronomiske oplevelse. På denne aften er vores dygtige kokke og tjenere flyttet midlertidigt ud i naturen, så de kan servere udsøgt gourmet og vin for jer. Når mørket har lagt sig på, er det tid til at tage på vandretur med petroleumslygter. Her kommer I forhåbentligt til at opleve de smukke kronhjorte på nært hold.

Herefter er der mulighed for at slutte aftenen af med en overnatning på vores charmerende herregård inkl. en lækker morgenbrunch med hjemmelavede og lokale specialiteter.

AFTENENS PROGRAM
17.15
Busafgang fra Nørre Vosborg (hvis man sover på herregården)
18.00
Lun velkomstdrink fra bålet
18.30
4-retters menu inkl. vine.
Menuen er lavet af råvarer fra det Vestjyske forrådskammer - primært fra Klosterheden
21.00
Gåtur i plantagen med guide, hvor vi skal lytte til Skovens Konge
22.30
Aftenkaffe med fyldt chokolade
23.00
Aftenen slutter

ANKOMST & PRISER

Pris for deltagelse i Bøf & Brøl: 1.495,- pr. person

Hvis du ønsker at tilkøbe en overnatning efter arrangementet, inkluderes der fri transport til og fra Klosterheden i bus fra Nørre Vosborg. Ved booking er det vigtigt, at du noterer i kommentarfeltet, at overnatningen er i forbindelse med Bøf & Brøl
Vis kort
20 Sep Andet/Ukendt

På Slaget 12 Duo

Fredag den 20. september 2024, 20:00-22:00.
Pris: Entré: 295 kr + gebyr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
De stærke melodier og de enkle, men samtidig raffinerede tekster, har altid været På Slaget 12's varemærke - og så naturligvis Ann-Mette Elten's varme og udtryksfulde stemme, der synger sig lige ind i hjerterne på publikum.
Siden debut 'en i 80'erne har de bærende kræfter i På Slaget 12, Ann-Mette Elten og Niels Kirkegaard udgivet i alt 20 album og spillet et utal af livekoncerter. Debutalbummet, der udkom i 1986, indeholdt sange, der alle havde hitpotentiale, men der var særligt en, der skilte sig ud - Hjem til Århus, der med ét forandrede alting for bandet.
Senere kom sange som f.eks. Ude på det blå ocean og Ta' kæresten i hånden, og i starten af 00'erne blev Let's Dance album-serien med udgaver af store 60'er hits en overvældende succes med i alt over 300.000 solgte eksemplarer og fast placering på toppen af hitlisten.
Sammenlagt har orkestret, inklusive Ann-Mette Elten's soloudgivelser, solgt over 1 million album.
Den akustiske koncert med På Slaget 12 duo indeholder et bredt udvalg af sange fra bandets lange karriere samt udpluk fra Ann-Mette Elten's solokarriere.

Varighed: 2 x 45 min.

KONCERTBILLET MED MAD

Middag fra Classique
En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt samt ost og dessert.

Koncertmenu starter 17.30

KONCERTBILLET MED OVERNATNING & MAD FOR 2 PERSONER

Du kan også vælge den "fulde pakke" og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer:

Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå
Vis kort
22 Sep Undervisning

Elins Broderi

Søndag den 22. september 2024, kl. 13.
Pris: Entré: 250 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Nyd en søndag i Riddersalen med Elin, fællesskab og broderi. Elins filosofi er: At give sig tid, tid til langsomhed. Lær at brodere med Elin, der broderer ud fra gamle klassiske syteknikker, for på denne måde at overføre og videregive en næsten glemt kulturarv. Broderi har gennem de seneste 300 år været en spejling af tiden.

På denne søndag arbejder vi med temaet: "Høns klædt på til fest" Elin vil vejlede i mønstre og teknikker.

Elin er uddannet på Skals Håndarbejdsskole, Har udgivet 2 broderibøger 'Broderier og nostalgier nr. 1' og 'Broderier og nostalgier nr. 2'. Hun har siden 2oo7 været selvstændig med butik og kursusvirksomhed.

Det koster 250 kr. incl. kaffe og kage samt materialer til prøvesyninger. Der bliver også mulighed for at tilkøbe broderi-kits med de forskellige borter. Der er plads til max 20 deltagere
Vis kort
Download denne liste som pdf