Mediyoga for alle
Torsdag den 22. august til torsdag den 12. december 2024
Lemvig Gymnasium,
Romvej 30, Lemvig
MediYoga er en klinisk testet og evidensbaseret terapeutisk yogaform. MediYoga er udviklet i samarbejde med det svenske sundhedsvæsen. MediYoga er en yogaform, som forener mange tusinde års yogisk erfaring med medicinsk viden.
MediYoga omfatter enkelte bevægelser og stillinger, bevidst yogisk åndedræt, forskellige koncentrations-teknikker, dyb afspænding og meditation.
Yogaformen er for alle og er særdeles velegnet, hvis man har problemer i led og muskler, smerter, kreds-løbsproblemer, udfordringer med vejrtrækningen, stress, let depression eller har svært ved at finde hverdagsglæden. Søvnbesvær.
Underviser er Herdis Hviid, der er uddannet MediYoga instruktør 2016, MediYoga lærer/terapeut 2019, sygeplejerske, kraniosakralterapeut samt massør.
Læs mere på www.mediyoga.dk
Hold: 242147
Vis kort
Tal, tilfældigheder og tipping points (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 5. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Lemvig Gymnasium,
Romvej 30, Lemvig
Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet.
Når salget af cykelhjelme stiger er der flere cykelulykker. Ergo er det farligt at køre med cykelhjelm! Eller er det nu også det? Måske bliver der solgt flere cykelhjelme fordi det er blevet farligere at cykle i trafikken? Men er det nu også rigtigt? Måske bliver der bare solgt flere hjelme og der er flere ulykker fordi der er flere der cykler? En sammenhæng betyder ikke, at der også er en årsagssammenhæng. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik har spillet og spiller også en meget vigtig rolle i at forstå og afdække hvordan verden hænger sammen. Mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved at undersøge statistiske sammenhænge - og først senere er de underliggende årsager blevet opdaget og forstået.
Kom og hør professor i statistik Susanne Ditlevsen fortælle om statistikkens heldige og mindre heldige historier - fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi.
I foredraget vil du også dykke ned i Susannes egen forskning - fx om matematikken bag 'tipping points' og hvordan man vha. statistik kan forudsige sandsynligheden for at Europas varme havstrøm vil kollapse i dette århundrede.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservationForedraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien
Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af
Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og
Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så
følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Vis kort
Fortidens og fremtidens vilde natur (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 12. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Lemvig Gymnasium,
Romvej 30, Lemvig
Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang - men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning.
I disse år er mange dyre-, plante- og svampearter i massiv tilbagegang eller allerede uddøde - både i Danmark og i mange andre lande. Men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Hvordan kunne mange planter og sommerfugle alligevel finde levesteder i middelalderens danske kulturlandskab - fx side om side med landbruget? Truslerne mod den vilde natur er menneskeskabte, men vi mennesker har også nøglen til at vende tilbagegangen til fremgang.
I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen:
- Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr - blandt andet huleløver.
- Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.
- Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark - både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder.
Du vil i foredraget få indsigt i naturens spilleregler - herunder de naturlige økosystemer i Danmark - da det at kende naturens spilleregler er en del af løsningen som vil for alvor give plads til de truede arter.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservationForedraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien
Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af
Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og
Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så
følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Vis kort
Villanelle
Fredag den 15. november 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: 50-180 kr
Lemvig Gymnasium,
Romvej 30, Lemvig
Ensemble MidtVest inviterer publikum på en rejse til blæsernes univers i århundredeskiftet fra det 19. 20. århundrede i Frankrig.
Koncerten fortsætter temaet for sæsonens klassiske serie: hvordan forskellige komponister påvirkede hinanden og har fundet inspiration fra andre kilder i denne guldalder af fransk klassisk musik. Her vises, at alt er forbundet. To store sonater af Fauré, for fløjte og klaver og Poulenc, for klarinet og klaver, er udgangspunktet for denne spændende opdagelsesrejse.
Du kan også opleve værker af Paul Dukas og Heitor Villa-Lobos, den brasilianske komponist, som har boet i Paris i en længere periode, før han flyttede tilbage til sit hjemland, som udover de vestlig-klassiske komponister også var dybt påvirket af den brasilianske folkemusik.
OBS: Der er en wam-up-talk fra kl. 19.00
Program
Paul Dukas (1865-1935)
Villanelle for horn og klaver
Heitor Villa-Lobos (1887-1959)
Duo for obo og fagot, W535
Francis Poulenc (1899-1963)
Sonate for klarinet og klaver, FP184
Heitor Villa-Lobos (1887-1959)
Blæserkvintet, W231
Gabriel Fauré (1845-1924)
Sonate for fløjte og klaver i A-dur, opus 13
Et rigtig godt tip: Du kan finde Ensemble MidtVests playliste til denne koncert på Spotify. Den har samme navn som selve koncerten
Vis kort
Villanelle
Søndag den 17. november 2024, kl. 15.30.

Restaurant Europa
Tirsdag den 4. februar 2025, kl. 19.30.
Lemvig Gymnasium,
Romvej 30, Lemvig
Vis kort