Aktivitetscentret Ny Skivehus
Odgaardsvej 15A
7800 Skive
Tlf: 9752 6109
Hjemmeside
Åbent: Mandag til torsdag 8 til 16. Fredag 8 til 12
I Skive Kommune er der masser at lave for egnens seniorer. Aktivitetscentret Ny Skivehus, er et af de største væresteder i Skive. Aktivitetsprogrammet indeholder stribevis af tilbud. Om du er til fysiske aktiviteter, et spil kort eller er i det kreative humør, finder du mulighederne på Ny Skivehus.
Du kan deltage i musikarrangementer, høre spændende foredrag, fællessang og musik, film, diskutere litteratur i læsekredsen eller spille bridge, bob, billard eller petanque. Er du kreativt anlagt, er der rige muligheder for at dyrke din kreativitet med diverse syslerier som strik, patchwork, male, træværksted og andet håndværk og håndarbejde. Hvis du blot har lyst til at hygge med andre, uden at det er til en bestemt aktivitet, arrangeres der fællesspisning, udflugter og rejser. Er man til fysiske aktiviteter, tilbydes der masser af motionsaktiviteter. Om du er til seniordans, stavgang, vandreture, cykelture, gåture, gymnastik, motionsrum, dansefitness, yoga, badminton, tennis eller noget helt andet, er der gode muligheder for at finde lige den motionsform, der motiverer dig. Der er med andre ord masser af muligheder for at være aktiv, for at møde nye mennesker og gode oplevelser og samvær med andre. Du er altid velkommen til at kigge forbi og høre om de mange muligheder til et aktivt seniorliv.
Frisk kaffe/te, øl, vand og hjemmebag er altid på menuen.
Aktivitetscentret Odgaardsvej 15A er en selvejende institution, hvilket betyder at aktivitetscentret ikke er ejet af kommunen. Huset bruges også af foreninger, som aften og weekender holder møder, foredrag, aktiviteter eller andet.
Aktivitetscentret Ny Skivehus er beliggende på Odgaardsvej 15 A, 7800 Skive. Vi er altid klar til at byde velkommen, vise rundt, eller fortælle om vores tilbud. Til alle aktiviteter er der tilknyttet en eller flere frivillige til at hjælpe, du vil også kunne møde vores faste medarbejdere.
Vores vision er at tilbyde: Et godt kammeratskab, et aktivt liv sammen med ligestillede i det center, hvor du selv vælger, hvad du deltager i, og hvor du selv er medbestemmende om indholdet