Ikast-Brande | Herning | Holstebro | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Museum Salling

Museum Salling

Kisumvej 32
7800 Skive
Tlf: +45 99156845
Hjemmeside



Viser 3 events fra/efter 10. feb. 2025

10 Feb Billedkunst

Drømmebilleder - Carl-Henning Pedersen

Lørdag den 18. januar til søndag den 28. september 2025
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Museum Salling.
Skive Kunstmuseum, Havnevej 14, Skive
Besøg Skive Kunstmuseum og se udstillingen "Drømmebilleder" med Carl-Henning Pedersen. En retrospektiv udstilling med værker af Carl-Henning Pedersen

Når Skive Kunstmuseum åbner dørene den 17. januar 2025, er det med en sprudlende udstilling med værker fra den internationalt kendte kunstner Carl-Henning Pedersen. Den retrospektive udstilling viser tidlige eksperimenterende værker fra 1930'erne og følger udviklingen frem til de mere rolige kompositioner i 0'erne. Udstillingen er en rejse fra kunstnerens første maleriske forsøg på lærredet frem til en moden og øvet steg.

Vi kender alle han poetiske, krøllede og smeltende linjer, der er fyldt med livsglæde og energi. Carl-Henning Pedersens grundlæggende projekt er det samme gennem hele livet: At åbne op til den inderste kerne i sig selv som kunstner, og dele sit indre med verden via kunsten. Spontanitet er nøglen ind til Carl-Henning Pedersens indre. Han maler af lyst, og de umiddelbare indskydelser fører penslen og farvevalgene. Malerierne bliver så at sige en direkte invitation til kunstnerens sind.

Carl-Henning Pedersen malede sine ekspressive malerier af lyst og efter sigende aldrig, når han var i dårligt humør. Derfor emmer malerierne af livsglæde. Dog falmer farveglæden under 2. verdenskrig, og de mørke, rastløse og melankolske malerier er også repræsenteret på udstilling. I 1948 til 1953 bliver han sammen med sin første kone kunstneren Else Alfelt en del af den abstrakt ekspressive CoBrA-bevægelse, sammen med Asger Jorn, Egill Jacobsen, Henry Heerup m.fl. Gruppen gjorde sig uudsletteligt spor i kunsten og fandt inspiration fra børnetegningernes spontanitet og masker fra Afrika som en modreaktion til Vestens akademiske tradition.

Efter krigen og den kollektive dannelsesrejse vendte han tilbage til de glade lysende farver, der emmer livsglæde og bliver hans særkende.

Farverne er essentielle for Carl-Henning Pedersens virke. Han begærer farver og svælger i voldsomme kontraster, der tilføres lærredet med pastose penselstrøg. Koloritten er klar og ren, og farverne udkæmper kontrastfyldte brydekampe. Der findes ikke mange kunstnere, der kan få den mørkeste blå til at virke lige så blændende, poetisk og lysende som Carl-Henning Pedersen.

I begyndelsen af Carl-Henning Pedersens karriere er figurerne på lærredet afgrænset med tydelige sorte konturlinjer, og undervejs opløses linjerne til hvide kanter. Det hvide får figurerne til at svæve på billedfladen, som om de er på vej ud over maleriernes rammer. Altid er det i en opadstræbende energifyldt flugt, der forlader det jordiske. Væsenerne er ofte flyvende fugle, heste, fabelvæsener, drømmesyn og masker mm. Som han besjæler med øjne. Selvom fuglen og hesten er et yndet motiv hos Carl-Henning Pedersen, er alle fantasivæsenerne forskellige individer. Udstillingen byder på oplevelser i Carl-Henning Pedersens fantasiverden fyldt med tårne, slotte, stjerner og sole. - Et eventyrligt kosmos, der ligesom eventyrene tager beskueren med på en sjælelig rejse, der handler om livets mest essentielle følelser.

Carl Henning-Pedersen-malerierne er udlånt fra Carl-Henning Pedersens Fond.

Foto af maleri: Ralf T. Søndergaard
Portrætfoto: © Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
Vis kort
22 Feb For børn

Lørdagsværksted

Lørdag den 22. februar 2025, kl. 11.
Pris: Entré: 70 kr pr. deltager Køb/bestil billet
Arrangør: Museum Salling.
Skive Kunstmuseum, Havnevej 14, Skive
Tag familien med til lørdagsværksted, hvor I har mulighed for at eksperimentere og lave spændende projekter sammen. Lørdagsværkstedet er et nyt tiltag på Skive Museums billedskole og er for børn og familier, der har lyst til at lave billedkunst sammen og hygge sig med fordybelse og sjov. Undervejs holder vi en frokostpause med tid til at spise en madpakke. På museet kan I købe kaffe, te og lidt sødt til ganen. Husk tøj, som tåler at blive beskidt.

Billedskolens underviser igangsætter, hjælper og vejleder og er klar med inspiration og mange forskellige materialer.

I kan få tingene med hjem på dagen medmindre det har brug for at ligge til tørre - så kan det afhentes efterfølgende.

Hvis man kommer alene skal man være fyldt 10 år.

Pris: 70 kr. pr. deltager
Vis kort
29 Mar For børn

Lørdagsværksted

Lørdag den 29. marts 2025, kl. 11.
Pris: Entré: Billet 70,0 Køb/bestil billet
Arrangør: Museum Salling.
Skive Kunstmuseum, Havnevej 14, Skive
Tag familien med til lørdagsværksted, hvor I har mulighed for at eksperimentere og lave spændende projekter sammen. Lørdagsværkstedet er et nyt tiltag på Skive Museums billedskole og er for børn og familier, der har lyst til at lave billedkunst sammen og hygge sig med fordybelse og sjov. Undervejs holder vi en frokostpause med tid til at spise en madpakke. På museet kan I købe kaffe, te og lidt sødt til ganen. Husk tøj, som tåler at blive beskidt.

Billedskolens underviser igangsætter, hjælper og vejleder og er klar med inspiration og mange forskellige materialer.

I kan få tingene med hjem på dagen medmindre det har brug for at ligge til tørre - så kan det afhentes efterfølgende.

Hvis man kommer alene skal man være fyldt 10 år.

Pris: 70 kr. pr. deltager
Vis kort
Download denne liste som pdf