Ikast-Brande | Herning | Holstebro | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Skive Theater

Skive Theater

Theaterpladsen 10
7800 Skive
Tlf: 97 51 35 33 Fax: 97 51 40 95
Hjemmeside

Teater m. foyer til musikarrangementer. Rock- Jazz- og Klassiske koncerter, arrangeret af Skive Theater og lokale foreninger.



Viser 26 events

22 Jan Foredrag

Gratis foredrag om arv og testamente, inkl. middag på Skive Theater

Torsdag den 22. januar 2026, kl. 18-21.
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
Kom til gratis foredrag om arv og testamente, og få svar på alt hvad. du skal vide for at skabe sikkerhed for dig selv og din familie som gift og samlevende,. samtidigt med at vi byder på en lækker middag. Sikkerhed ved sygdom. På foredraget får blandt andet svar på hvad sker der, hvis du på et
tidspunkt bliver mentalt eller fysisk svækket, så du ikke selv kan
administrere din økonomi eller dine personlige forhold? Her kan du få
brug for hjælp fra en af dine nærmeste. Men for at det rent juridisk vil
kunne lade sig gøre, kræver det at du opretter en fremtidsfuldmagt. Her
kan du selv beslutte, hvem du vil give fuldmagt til og præcis hvordan
fuldmagten skal gælde, eks. hvem skal have adgang til din bankkonto,
betaling af regninger, evt. salg af ejendom eller varetagelse af dine
interesser i forhold til offentlige myndigheder.

Testamente
Skab sikkerhed for familien uanset om I er gifte eller ugifte, om
I har børn fælles, sammenbragte børn, eller slet ikke har børn, så
kan I med et testamente skabe sikkerhed og tryghed for både jer selv
og for jeres familie. Få svar på hvordan din arv bliver fordelt til dem,
du ønsker. Og hvordan du sikrer at din familie kan beholde samme
levestil, eller blive boende i huset. Find ud af hvordan du som gift kan
få helt op til 37,5% mere ud af arven, eller hvordan arven til børnene
kan gøres til særeje.

Familietjek - personlig juridisk rådgivning
Når du tilmelder dig foredraget om arv & testamente, vil du efter
foredraget er afholdt, blive kontaktet på telefon, email eller sms, hvor
du vil blive tilbudt personlig juridisk rådgivning, som tager
udgangspunkt i din egen situation og behov, så du efterfølgende er klædt
på til at vide, hvordan du bedst muligt skaber sikkerhed for dig selv
og din egen familie i tilfælde af sygdom og dødsfald
Vis kort
25 Jan Børneteater

Hannibal & Jerry

Søndag den 25. januar 2026, Kl 15:00.
Pris: Entré: Børn: 100 / Voksne: 150
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
Hannibal bestiller ikke andet end at hænge. Hans dage slæber sig kedsommeligt afsted, mens Bedste hønsestrikker, og forældrene uophørligt fortæller, hvordan raske drenge fik tiden til at gå i gamle dage. Men Hannibal synes ikke, det er lige så sjovt, som da far var dreng, så han hænger bare videre. Først da den talende hund Jerry flytter ind, får hverdagen farver og de to bliver verdens bedste venner.

Wikke & Rasmussen har i mange årtier sat standarden for musikalske, humoristiske og skæve filmoplevelser for hele familien. Nu bliver en af deres allerstørste succeser HANNIBAL & JERRY for første gang til teater og det endda med Wikke & Rasmussen som instruktører.
Vis kort
29 Jan Skuespil

Præriens skrappe sangere

Torsdag den 29. januar 2026, kl. 19.30.
Pris: Entré: 300 kr/275 kr, ungdom 75 kr
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
I et støvet hjørne af det vilde vesten ligger en lille guldmineby, hvor enhver drømmer om guld, og endnu flere håber på en fest, frie drinks og sang og musik i saloonen. I hjertet af byen står en nervøs og lettere ufrivillige sheriff, som mest af alt drømmer om en rolig stund med fødderne oppe og en god kop kaffe. Men det er lettere sagt end gjort, for byen er fyldt til randen med skurke, banditter og lømler, der alle er ude efter et dyrebart skøde til et guldminefelt.

Præriens skrappe sangere er en musikalsk western-farce, hvor alle cowboy-klichéer vendes på hovedet. Forvent alt fra knaldende skuddueller til rendyrket forvekslingskomedie - tilsat en god portion af Figaros' særegne komik, musik og sange fra opera, operette, musical, popmusik og, naturligvis, country & western.

OBS: TILKØB SPISNING

Skive Theaters kok, Jakob Brøndum, sammensætter en skøn og frisklavet varm ret, der serveres fra buffet ud fra sæsonens råvarer og det gode danske køkken. Maden kan nydes kl. 18.00 i Skive Theater inden forestillingen.

Pris kr. 150,-

Tilmelding på mail: kontor@skiveteaterkreds.dk
Vis kort
31 Jan Jazz

Vintergnist - Frokostjazz med Nordic Tunes

Lørdag den 31. januar 2026, Spisningkl. 12:30 - Koncert 13.30.
Pris: Entré: 75 kr - med frokostbuffet 200 kr
Arrangør: Skive Jazzklub
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
Jazztrioen Nordic Tunes underholder. Frokostbuffet bestilles senest torsdag d.6.1. på knud@kcskive,dk. Nordic Tunes er en trio med lokalt afsæt, der dyrker den nordiske tone. Repertoiret er bredt, og med udgangspunkt i Højskolesangbogen tilføjet andre omhyggeligt udvalgte sange, salmer og viser. En gennemgående linje er trioens egne arrangementer af melodierne, der tilfører de kendte melodier et unikt anstrøg af jazz-pop-inspiration

Koncerterne er en musikalsk rejse, hvor præsentationerne indeholder personlige beskrivelser af forholdet til sangene, det tekstlige indhold, og den ramme sangene udgør. Man inddrages og får lov til at komme tæt på som tilhører. Musikken leveres med stor indføling og et glimt i øjet.

Vokal: Sofie Klausen, Piano: Søren Bech Kontrabas: Peter Friis
Vis kort

Anders Wortmann - FAR til 2

Fredag den 6. februar 2026
Pris: Entré: 295 kr-350 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
Anders er nu tilbage med FAR til 2, hvor familieuniverset udvides - helt biologisk - og nye hverdagsoplevelser får et humoristisk spotlight. FAR TIL 2

Anders Wortmanns første comedyshow FAR gik med 17.000 solgte billetter over al forventning. I starten var der kun sat 4 shows med knap 1200 billetter til salg, men Anders og FAR gik, med sine sjove fortællinger og sange, lige i hjertet - og ikke mindst i lattermusklerne - på publikum.

Så turnéen voksede sig større, og det blev til over 50 forestillinger med i alt 16.879 glade, grinende og grædende gæster. "Vi havde ikke regnet med at blive taget så godt imod. Det har været helt overvældende - tusind tak til alle, der gav os en chance, og mange, mange tak for alle hilsner og søde tilbagemeldinger. Det har varmet utrolig meget" udtaler Anders & Far.

Det har givet lyst til mere, og derfor er Anders nu tilbage med FAR til 2, hvor familieuniverset udvides - helt biologisk - og nye hverdagsoplevelser får et humoristisk spotlight.

Anders' egen far har lovet at tage med igen. Han siger dog selv: "Næste gang må det være mors tur!" og tilføjer: "Skal der danses i en tætsiddende gul spandexdragt igen, må du selv hoppe i den" Til gengæld har far lovet (efter et lettere pres) at lære at spille guitar, så samspillet mellem far og søn kan nå nye højder (måske).

I FAR til 2 inviterer Anders dig helt ind i sit liv på grusvejen, hvor du også møder havemanden Jørgen og rengøringshjælpen Birthe, - for ekstra hjælp, udover "de gamle", er nødvendigt når man pludselig er far til to. Med det følger alle de nye forældreudfordringer, samtidig med at den ældste datter er startet til gymnastik og allerede har fået kærester i børnehaven! Det bliver ikke mindre akavet, når Anders forsøger at tage "den svære snak", går galt i byen hos Borgerservice og måske må opgive de helt store bryllupsplaner!

Glæd dig til en skøn aften med sang, guitar og masser af stand-up, når Anders åbner dørene til sit familieunivers endnu engang, og viser hvordan det er at balancere kaos, kærlighed og "kasket", når man er blevet far til 2. Tag din far, mor, ven eller bedre halvdel under armen og oplev Anders, far og hele deres familieunivers - hvis du altså ikke skal noget andet!
Vis kort

Fra Karpaterne til Skive - en rejse til Maramures

Lørdag den 14. februar 2026, kl. 16:00.
Pris: Entré: 105 kr
Arrangør: Skive Musikskole
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
Folkloregruppen "MARA" - En levende bro mellem Rumænien og verden I mere end 55 år har folkloregruppen "MARA" fra regionen Maramures i Rumænien formidlet den autentiske skønhed i traditionel musik og dans. Gruppen blev grundlagt i 1968 af professor Gheor.
Vis kort
18 Feb Jazz

Chris Minh Doky Trio

Onsdag den 18. februar 2026, kl. 20:00.
Pris: Entré: 235 kr
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
En koncert med Chris Minh Doky er altid en oplevelse af spilleglæde, intenst sammenspil, intimitet og storhed - med humor, skønhed og dybe grooves som en naturlig del af musikken. Med denne trio markerer han begyndelsen på et længere samarbejde. Til koncerten i dag præsenterer han to af Europas mest lysende talenter i denne trio.

Elisabetta Saviano - trommer (Italien)

En ung trommeslager fra Napoli, der allerede har markeret sig stærkt på den europæiske scene.

Morten Schantz - piano & keyboards (Danmark)

Morten Schantz slog igennem med powerkvintetten JazzKamikaze - et skandinavisk superband, og har siden markeret sig som en af Danmarks mest originale pianister og komponister.

Chris Minh Doky - bas (Danmark)

Chris Minh Dokys lyd er øjeblikkeligt genkendelig. Hans spil forener rå følelse, melodisk dybde og virtuositet, og han har cementeret sin status som en af de førende bassolister på den internationale jazzscene. Født i Danmark og formet af New York-jazzscenen forener han nordisk ro med amerikansk soul.
Vis kort
21 Feb Andet/Ukendt

Hecchi · Skive Theater · Tour '26

Lørdag den 21. februar 2026, kl. 20:00.
Pris: Entré: 165 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
Skive Theater & Kulturformidlingen præsenterer den internationalt anerkendte frontman og sangskriver Hecchi der leverer et kult-materiale uden sidestykke og med et band, der må regnes for en regulær super-gruppe. HECCHI feat. The Unholy Trinity

***** 'A creative success on so many levels' · Billboard Magazine
***** 'Like 20 litres of Red Bull poured all over a stage!' · Rolling Stone
***** 'You want to hear more - much more' · GAFFA

Skive Theater & Kulturformidlingen præsenterer den internationalt anerkendte frontman og sangskriver Hecchi der leverer et kult-materiale uden sidestykke og med et band, der må regnes for en regulær super-gruppe - The Unholy Trinity. Mike Hecchi har selv og via bands som The Sexican og Liga Latina i den grad hejst det danske flag langt ud over grænserne og spillet jorden rundt på nogle af verdens største festivaler med et spektakulum der bedst kan betegnes som et musikalsk fusionskøkken af Latin Rock, Gipsy Jazz, Swamp Blues og 60'er Surf - tilsat et skarpt tekstunivers på fire sprog og en portion galskab af en anden verden!
Utallige top-anmeldelser og guldplader er det blevet til - heriblandt 5 stjerner i amerikanske Billboard Magazine, Rolling Stone og hjemlige Gaffa samt nomineringer til bl.a. World Music Charts Europe, Danish Music Awards og selveste Latin Grammy.
Senest er videoen til nummeret 'Cuarto de la Banda' gået viralt med over 15 mio. visninger på YouTube
Vis kort
24 Feb Foredrag

Da Jes Dorph blev ramt af MeToo

Tirsdag den 24. februar 2026, kl. 19-21.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
I mere end 30 år var Jes Dorph-Petersen en af Danmarks mest anerkendte og populære tv-værter. Men i 2021 blev hans liv vendt på hovedet, da han blev centrum for en MeToo-sag, der fik alvorlige konsekvenser for både hans karriere og personlige liv. Jes blev afskediget fra TV 2 og offentligt udpeget som krænker. Selv fastholder han, at anklagerne er grundløse, og han har kritiseret den advokatundersøgelse, der førte til hans fyring, som værende mangelfuld. Siden da har Jes kæmpet for sin ære og retfærdighed - en kamp, der nu har varet i snart fem år.

Til dette foredrag i Skive deler Jes sin personlige beretning om sagen, hvordan den påvirkede ham, og hvordan det føles at stå i orkanens øje, mens hele Danmark ser med. Han fortæller om de udfordringer, han har mødt, og hvordan han har søgt hjælp hos psykologer, terapeuter og præster for at komme igennem den svære tid.

Jes ser sin kamp som en større sag om retssikkerhed - ikke kun for sig selv, men for os alle, og særligt for mænd i lignende situationer.

Foredraget er en enestående chance for at høre Jes' egen version af historien. Efter oplægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål - intet er forbudt at spørge om. Som Jes selv siger; "Jeg har intet at skjule, og jeg har god samvittighed."
Vis kort
25 Feb Skuespil

Endnu en dag i Guds skaberværk

Onsdag den 25. februar 2026, kl. 19.30.
Pris: Entré: 300 kr/275 kr, ungdom 75 kr
Skive Theater,
Theaterpladsen 10, Skive
Lotte ligger søvnløs i sin lejlighed. Hun er blevet forladt af sit livs kærlighed, Michael, og hun er tilmed blevet fyret fra sit arbejde som socialrådgiver. Pludselig ringer Michaels voksne søn, Daniel, som ikke kan få fat i sin far. De finder Michael død i sin lejlighed.

I alle sine voksne år har Lotte forpligtet sig på fællesskabet og sine medmennesker. Hun har taget sig af de svageste, men nu er der ingen, der tager sig af hende. Sammen med Daniel kaster hun sig ud i at opklare Michaels mystiske død.

Endnu en dag i Guds skaberværk er del af Katrine Marie Guldagers trilogi om midaldrende kvinder, der bærer verdens vægt på deres skuldre og efterhånden som presset tvinger dem i knæ udråber deres galde mod en uretfærdig verden.
Vis kort
Download denne liste som pdf