Ikast-Brande | Herning | Holstebro | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Højhuset Kulturhotel

Højhuset Kulturhotel

Højskolevej 11
7400 Herning
Hjemmeside



Viser 36 events

12 Maj Møder

Adventure Summer Herning Frokost

Tirsdag den 12. maj 2026, 12:00 - 13:00.
Pris: Entré: 245 kr
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
Frokosttilbud i Højhuset. Frokost i Højhuset

I anledning af Adventure Summer Herning inviterer vi på udvalgte dage til frokost i Højhuset.

Frokosten serveres i tidsrummet kl. 12.00 - 13.00 i Spisesalen eller i Atriumgården, hvis vejret er godt.

Du køber dine spisebilletter her på siden og skriver dit ønskede ankomsttidspunkt i kommentarfeltet.

Det er muligt at købe drikkevarer i baren.

BEMÆRK

Dørene åbner allerede kl. 11, så har man lyst til et glas i Pejsestuen, et slag bordtennis eller en gåtur i vores spændende hus inden frokosten, er man mere end velkommen.

Det koster 245 kr. pr. voksen, 120 kr. pr. barn (0-11 år)
Vis kort
14 Maj Jazz

Forårs-jazz i Sekskanten

Torsdag den 14. maj 2026, kl. 14-17.
Pris: Entré: 175 kr Køb/bestil billet
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
14. maj 2026 kl. 14.00 - 17.00. Højhuset Kulturhotel inviterer til jazz-matiné i Sekskanten med TLS JazzBand. Programmet byder på koncert, pause og mulighed for forplejning i løbet af eftermiddagen. Forårs-jazz i Sekskanten

Torsdag d. 14. maj - Kristi Himmelfartsdag - inviterer vi til jazz-matiné i Højhuset, og denne eftermiddag kalder de garvede musikerne sig TLS JazzBand.

Programmet er lige så enkelt, som det er hyggeligt

Kl. 13.00 Frokost i Spisesalen (tilkøb)
Kl. 14.00 Koncert i Sekskanten (+ barmulighed)
Kl. 15.00 Pause - mulighed for at købe kaffe og kage i Spisesalen
Kl. 15.30 Koncert (+ barmulighed)
Kl. 17.00 Tak for i dag

Sekskanten danner rammen med runde borde og bar på langsiden - præcis som vi kan lide det, når musikken skal tæt på, og stemningen må være både levende og afslappet.

TLS JazzBand

Finn Odderskov - saxofon og klarinet (Aarhus)
En kapacitet i dansk jazz. Finn har spillet med et væld af danske og internationale musikere og mestrer både sopransaxofon, alt-, tenor- og klarinet.

Peter Bjerrum - trommer (Lemvig)
En i jazzkredse særdeles populær trommeslager, der samarbejder med professionelle musikere og orkestre over hele landet. Peter er også underviser og har udviklet en undervisningsmetode, som bruges i skoler og musikskoler landet over.

Gustav Bjerrum - mundharmonika (Aalborg)
Til daglig kendt for sin dansksprogede popmusik, hvor ungdommens store følelser får frit spil - men denne eftermiddag folder han den swingende jazz-mundharmonika ud.

Flemming Frank - bas (Herning)
Har i 25 år været medlem af det lokale jazzorkester THE BAND og spillet til alt fra Kongebal på Herning Gymnasium til Torvejazz og julekoncerter på CHPEA-museet.

Jens-Hagen Brandt - piano/keyboard (Herning)
Også kendt fra THE BAND gennem 15 år. Har spillet til Kongebal, Torvejazz og julekoncerter diverse steder.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en eftermiddag, hvor jazzen - og fællesskabet - får lov at fylde rummet.
Vis kort

Forårskoncert med Hedekoret

Mandag den 18. maj 2026, 19:30-21:00.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
Kor, forår og fællessang med et twist af danske hits. Forårskoncert med Hedekoret

Hedekoret synger foråret ind med et udvidet repertoire af forårssange tilsat sange af bl.a. Sebastian, Anne Linnet, Love Shop, Shubidua og Leonard Cohen.

Koret ledes af Mette Flodgaard og akkompagneres af Henrik Tjagvad.

Der vil undervejs være en pause, hvor man kan købe drikkevarer i baren.

Program

18.00 Højhusets fællesspisning (tilkøb)

19.30 Koncert i Foredragssalen

21.00 Tak for i aften
Vis kort
27 Maj Andet/Ukendt

Cool og klassisk. Fyraftenskoncert

Onsdag den 27. maj 2026, 17:20 - 17:50.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
Musikalsk forret på en onsdag

Kom og lyt, når en lille celeber gruppe af musikere fra Ensemble MidtVest slår tonen an i Pejsestuen til en lille intimkoncert.

Brug det som en fyraftenskoncert på vej hjem fra arbejde, eller som en musikalsk forret inden onsdagens fællespisning.

Det er uhørt meget kvalitet til en uhørt lav pris.
Vis kort
27 Maj Andet/Ukendt

Forårstoner: Fyraftenskoncert i Højhuset

Onsdag den 27. maj 2026, kl. 17.20-18.30.
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
Musikalsk forret på en onsdag. Kom og lyt, når en lille celeber gruppe af musikere fra Ensemble MidtVest slår tonen an i Pejsestuen til en lille intimkoncert. Brug det som en fyraftenskoncert på vej hjem fra arbejde, eller som en musikalsk forret inden onsdagens fællespisning.

Det er uhørt meget kvalitet til en uhørt lav pris.

Book din gratis billet her.

https://hojhuset.com/events/cool-og-klassisk-fyraftenskoncert-3/

Husk du også kan deltage i fællesspisningen lige bagefter!
Vis kort
30 Maj Workshop

Konstruktion og strik. Workshop

Lørdag den 30. og søndag den 31. maj 2026, 10:00 -17:00.
Pris: Entré: 1445 kr Køb/bestil billet
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
Konstruér din egen sommerbluse. Workshop uden overnatning. Konstruér din egen sommerbluse

Drømmer du om at strikke en sommerbluse, der passer præcis til dig i facon, længde og udtryk?
På denne 2-dages workshop arbejder vi med design og konstruktion frem for faste opskrifter. Du får redskaberne til at designe og strikke din egen sommerstrik fra bunden.

Kurset henvender sig til letøvede strikkere, der ønsker større frihed i deres strik og en bedre forståelse for pasform, beregninger og de valg, der opstår undervejs.
For at få mest muligt ud af kurset er det en fordel, at du kan strikke ret og vrang og er nysgerrig på at lære nye teknikker undervejs, som fx forskellige opslagninger, udtagninger og indtagninger.

Du lærer bl.a. at:
  • vælge garnkvaliteter til din sommerbluse
  • tage mål og bruge dem aktivt
  • regne dig frem til den rigtige størrelse ud fra din strikkefasthed
  • vælge den pasform, du ønsker
  • arbejde med hals, længde og evt. ærmer
  • justere undervejs, så blusen bliver, som du ønsker


Kurset er intensivt og strækker sig over minimum 13 timer, hvor vi er sammen om håndarbejdet og det gode fællesskab.
Undervisningen veksler mellem fælles gennemgang, individuelle vejledninger og tid til fordybelse i eget projekt.

Alle deltagere går hjem med et kompendium, som kan bruges som støtte og inspiration efter kurset.

Hvis vejret er fantastisk, og stemningen er til det, kan vi flytte nogle af strikkesessionerne udenfor. Højhusets hyggelige atriumgård er under alle omstændigheder et dejligt uderum i pauserne.

Program (vejledende)

Lørdag

10.00 Velkomst, kaffe/te og introduktion
Vi byder velkommen og sætter rammen for weekenden.

10.30 Designproces og materialeforståelse
Fælles oplæg og workshop med fokus på designvalg, konstruktion og måltagning.

13.00 Frokost
(Inkl. isvand - øvrige drikkevarer kan købes)

14.00 Arbejde med pasform og beregninger
Workshop fortsat med individuelle valg og vejledning.

15.30 Eftermiddagspause
Kaffe og snack.

15.45 Fordybelse og individuel vejledning
Tid til at arbejde videre med eget projekt med sparring undervejs.

18.30 Middag
(Inkl. isvand - øvrige drikkevarer kan købes)

Efter middagen er der mulighed for hyggeligt samvær i Pejsestuen og for at strikke videre på egen hånd.

Søndag

08.00 Morgenmad for overnattende deltagere

09.00 Opstart og workshop

Kaffe/te og arbejde videre med eget projekt.

12.00 Frokost
(Inkl. isvand - øvrige drikkevarer kan købes)

13.00 Tilpasning og detaljer
Fokus på pasform, længde, ærmer og personlige justeringer.

15.00 Eftermiddagspause
Kaffe og sødt.

15.15 Afrunding og individuel vejledning
Opsamling, sparring og næste skridt.

17.00 Tak for denne gang

Garn & tilbehør
Til workshoppen tilbydes nøje udvalgte garnpakker og tilbehør til kursuspris.
Efter tilmelding modtager du en mail fra Helle med information om garnkvaliteter og købsmuligheder.
Det er naturligvis også muligt at medbringe eget garn.

Underviser - Helle Birkmose Winding

Dette er kurset, jeg selv har savnet.

Mit mål er at tilbyde et kursus, hvor du kommer godt i gang med din sommerbluse og får støtte til at forstå beregninger og tilpasninger, så du kan arbejde videre med dit eget strik, også efter kurset.

Jeg er uddannet fra Tekstilakademiet, og strik har fulgt mig siden barndommen, hvor min mormor lærte mig håndværket og viste mig den ro og fordybelse, der ligger i arbejdet med hænderne.

I mit eget arbejde er jeg særligt optaget af materialer, lethed, pasform og sammenhæng. Jeg designer mine egne strik og bruger konstruktion, materialeforståelse og beregninger som mine vigtigste redskaber. Når man forstår opbygningen, bliver det lettere at træffe bevidste valg og skabe noget, der passer præcis til den, der skal bære det.

Jeg henter inspiration i både tradition og nutid og har gennem årene dygtiggjort mig fagligt, blandt andet på Skals Håndarbejdshøjskole og Tisvildeleje Højskole. I min undervisning lægger jeg vægt på nærvær, tydelig formidling og et trygt læringsrum.

Praktisk information

Dato: 30-31 maj 2026

Deltagere: Min. 12 / max. 24
Vis kort

Gåtur i Birk

Fredag den 1. til søndag den 31. maj 2026, 08:00 - 19:00.
Pris: Fri entré
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
Gå på opdagelse i Birk. I anledning af Adventure Summer Herning har vi også tænkt på de voksne - tag på en gåtur rundt i Birk, den hvide by, hvor kunst, arkitektur og natur smelter sammen i rolige omgivelser. Her er der lidt mere luft, lidt mere plads... og masser at gå på opdagelse i.

Få kortet i receptionen på Højhuset og gå blandt Birks seværdigheder i jeres eget tempo. Undervejs kan I læse om hvert stop og få et lille refleksionsspørgsmål med på vejen til næste.

Ruten er ca. 3 km.

Åbningstider i receptionen

Mandag-fredag: 8.00 -19.00

Lørdag: 08.00 - 18.00

søndag: 08.00 - 15.00
Vis kort
1 Jun Møder

Tag Plads. En samtalebaseret supper club for kvinder

Mandag den 1. juni 2026, 18:00 - 20:30.
Pris: Entré: 140 kr
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
Et billetbaseret netværk for kvinder. Tag Plads. En samtalebaseret supper club for kvinder

Tag Plads er et nyt koncept skabt og faciliteret af Julie Berthelsen.

Konceptet er skabt med ønsket om at etablere et rum, hvor samtalen er i centrum, og hvor indholdet ikke er fastlagt på forhånd, men opstår i mødet mellem deltagerne.

Hver aften tager udgangspunkt i et tema - eksempelvis mod, retning, fællesskab eller vendepunkter i livet - og faciliteres med henblik på at skabe trygge rammer for dialog, refleksion og nye perspektiver.

Tag Plads er ikke et kursus og ikke et traditionelt netværk. Det er et billetbaseret format, hvor deltagerne løbende skifter, og hvor intentionen er at bringe kvinder sammen på tværs af alder, profession og livssituation.

Styrken ligger i mødet mellem forskellige ståsteder - og i det, der opstår, når vi lytter til hinanden og deler erfaringer i et trygt rum.

Stedet og historien som højskole danner en særlig ramme for Tag Plads. Et sted, hvor samtale, refleksion og fællesskab allerede er en del af fundamentet - og hvor mennesker traditionelt har mødtes for at blive klogere på sig selv og hinanden.

Det er netop den ånd, Tag Plads ønsker at videreføre i en ny form.

Læs mere om konceptet her

Hjemmeside: https://www.tagplads.com/
Instagram: https://www.instagram.com/tag_plads/
Vis kort
3 Jun Andet/Ukendt

Bogkoncert med Benjamin Koppel

Onsdag den 3. juni 2026, 18:00 - 21:00.
Pris: Entré: 450 kr Køb/bestil billet
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
Sommerfuglens Stemme. Bogkoncert med Benjamin Koppel

Sommerfuglens Stemme er den musikalske og litterære koncertfortælling baseret på Benjamin Koppels roman af samme navn - fortsættelsen til den prisbelønnede Annas sang. Her foldes familiens dramatiske historie ud i et sanseligt samspil mellem oplæsning, sang og originalkomponeret musik. Det er fortællingen om det sagte og det usagte, om traumer og kærlighed, og om at finde en stemme dér, hvor tavsheden har hersket.

Ulla Koppel læser udvalgte passager fra romanen og giver ordene nærvær og tyngde, mens Frederikke Vedel fortolker koncertens vokale univers med intensitet og klanglig klarhed.

Benjamin Koppel medvirker selv på saxofon og binder helheden sammen med sit personlige tonesprog - lyrisk, melodisk og åbent mod improvisationen.

Med sig har han et internationalt ensemble bestående af Søren Møller på piano og keys, Scott Colley på bas, Magnus Öström på trommer samt Tobias Van Der Pals på cello. Sammen skaber de et klangligt rum, hvor klassiske farver, nordisk tone og moderne jazz smelter sammen i en helstøbt koncertoplevelse.

Koncerten er den eneste af sin slags i Jylland i 2026.

Program

18.00 Fællesspisning

19.30 Bogkoncert i Sekskanten

21.00 Slut

NB! Der er ikke pause, men man har mulighed for at købe drikkevarer i baren før og efter koncerten.
Vis kort

Sange, vi elsker at hade. Singalong-koncert

Onsdag den 3. juni 2026, kl. 19.30-21.
Højhuset Kulturhotel,
Højskolevej 11, Herning
3. juni 2026 kl. 19.30 - 21.00. Sange, vi elsker at hade. er en singalong-koncert for alle, der kender de sange, man måske ikke altid vil indrømme, at man holder af. Denne onsdag aften inviterer Højhuset Kulturhotel til en koncert, hvor publikum synger med på en lang række velkendte klassikere i godt selskab.

Aftenen ledes af forsanger Ole Jørgensen, som sammen med Jesper Bauder på keyboard og Thomas Ousager på percussion skaber rammerne for en festlig og fælles koncertoplevelse. På programmet er sange som Ta' med ud og fisk, Smilende Sussi, Himmelhunden, Den knaldrøde gummibåd, Rør ved mig, Bare der er sol i dine øjne og Kald det kærlighed samt flere andre populære evergreens.

Her handler det ikke om smagsdommeri, men om at synge med, more sig og dele en oplevelse med andre. Publikum kan se frem til en aften med kendte melodier, fællessang og god stemning.

Det er også muligt at udvide oplevelsen med fællesspisning i Spisesalen inden koncerten. Her serveres en sharefood-ret lavet af lokale og årstidsbestemte råvarer, og drikkevarer kan købes i baren inden middagen.. Kontakt: hej@hojhuset.com / +45 97 12 32 44
Vis kort
Download denne liste som pdf