Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
TUSKÆR, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter

TUSKÆR, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter

Tuskærvej 9, Fjaltring
7620 Lemvig
Tlf: 97 88 71 48
Hjemmeside

TUSKÆR danner ramme om kulturelle, kunstneriske og kulinariske aktiviteter. Her kan man opleve koncerter, kunstudstillinger, foredrag, undervisning og gastronomi af høj kvalitet. Stedet råder over en stor samling af kunst: keramik, tegninger, malerier, akvareller, skulpturer og billedvævninger, bl.a. doneret af Ny Carlsbergfondet. Udstillingen er åben for offentligheden og grupper kan bestille rundvisning. TUSKÆRs økologiske køkken serverer veltillavede fiskeretter og vegetarisk mad, og fungerer desuden som undervisningskøkken. Den eneste café og restaurant i området med Det Økologiske Spisemærke i GULD (dokumenteret 90-100% økologi). TUSKÆR danner unik ramme om mødeaktiviteter, og refugieværelser udlejes til stille ophold og fordybelse. Det aktuelle program og åbningstider ses på hjemmesiden



Viser 2 events fra/efter 2. dec. 2021

5 Dec Natur

Strandoprydning mellem Høfde Q og Tuskær

Søndag den 5. december 2021, kl. 10-12.
TUSKÆR, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter,
Tuskærvej 9, Fjaltring, Lemvig
Vær med når vi den første søndag i hver måned i fællesskab samler affald på strandstrækningen mellem Høfte Q og redningsvej 176 syd for Tuskær. Vi mødes kl. 10.00 fire forskellige steder og får udleveret sække, handsker og gribetænger. Vi samler affald på stranden kl. 10.00-12.00. Deltagerne bydes efter strandoprydningen på gratis sandwich, kaffe/te og saft.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til traktementet, senest lørdag kl. 12 på tilmeldingtuskaer@gmail.com Skriv gerne hvor du ønsker at starte:

· Høfte Q - herfra går man sydpå til Tuskær

· Redningsstationen på Rubyvej - herfra går man langs stranden sydpå til Tuskær

· P-pladsen ved Tuskær - herfra går man sydpå mod redningsvej 176

· Redningsvej 176 Thorsmindevej - herfra går man nordpå til Tuskær

Hvis ikke andet er aftalt, er mødestedet P-pladsen ved Tuskær.

Det opsamlede affald kommes en havfaldspose/sæk. Glas, metal samt evt. kemikalier kommes i pose for sig.

Fyldte havfaldsposer/sække tages med til Tuskær.

Tunge sække kan stilles på stranden, hvor vi sørger for at hente dem.

Alt affald vejes efterfølgende og deltagerne modtager en mail om, hvor meget affald vi i fællesskab har samlet.

Strandoprydning foregår på følgende søndage: 5. september, 3. oktober, 7. november og 5. december 2021.

Kontakt: tilmeldingtuskaer@gmail.com / 6170 8256
Vis kort
5 Dec Skuespil

Forestilling "Hvordan har du det?"

Søndag den 5. december 2021, kl. 19.
Pris: Entré: 50 kr
TUSKÆR, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter,
Tuskærvej 9, Fjaltring, Lemvig
Hvordan har du det? Er du også forvirret? Bliver du hjemme? Er du sikker? Misunder du dyr, fordi de synes at klare sig uden håb? Hvor kom pengene fra? Hvor høj er du uden sko på? Var der mening med det hele? Hvad nu?

Kom forbi Tuskær hvor skuespiller Mikkel Arndt debriefer Corona-krisen i en sanselig og humoristisk iscenesættelse af de spørgsmål vi stillede og stiller. Har du svar?

Af Sir Grand Lear i samarbejde med:
lyddesigner Daniel Fogh, skuespiller Mikkel Arndt og komponist Martin Ullitsdahl.
Sir Grand Lear er: iscenesætter og scenograf Lea Burrows, kreativ producent Karen Hermansen, scenograf og producent Ingvild Grande.
Konsulenter: Maja Lee Langvad, Jannik Elkær.
Forestillingen er udviklet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.
Støttet af: Bikubefonden, Slots- og Kulturstyrelsen, Norsk Kulturråd, Ensomme Gamles Værn,
Udviklingsplatformen, Kultur V.

For voksne. Selve forestillingen er gratis, betaling 50 kr. er for en snack og noget at drikke efter forestillingen.

Tilmelding til contact@sirgrandlear.com eller tilmeldingtuskaer@gmail.com
Vis kort
Download denne liste som pdf